Næsby henter Jürgensen

Rutine og alsidighed.
Det er nogle af de kvaliteter, som 27-Malte Jürgensen nu tager med sig fra OKS i Danmarksserien og videre til Næsby Boldklub i CampoBet 3. Division. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller ser frem til at tage et skridt op i Næsby.
"Jeg glæder mig til at komme i gang med drengene. Det er step op fra, hvad jeg har været vant til de sidste par sæsoner i OKS i Danmarksserien," siger Malte Jürgensen til klubbens facebookside.
Udover tiden i OKS, så har Malte Jürgensen en fortid på FC Midtjyllands akademi, mens det også er blevet til kampe for Middelfart i 2. Division. De seneste sæsoner har den så stået på Danmarksserie i OKS for Jürgensen, der dækker begge backs og også kan spille på midtbanen.
"Jeg ser frem til igen at kunne måle mig på et højt niveau i 3. Division og vil gøre alt for at bidrage til holdet og klubben for at få den her mulighed,” siger Jürgensen.
Næsbys næste kamp er på lørdag klokken 14:00, hvor Vejgaard kommer på besøg i Odense.
