Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
CampoBet 3. Div

Optakt: FA 2000 skal rejse sig mod Frem efter lussing

Ruben Minerba
8/8/2025 21:50

Der var næppe mange, der havde regnet med, at FA 2000 ville forlade sæsonpremieren ude mod oprykkerne fra Vanløse IF med et 4-0-nederlag i bagagen.

En kollektiv offday, betegnede cheftræner Semere Haile det som efterfølgende.

FA 2000 er da også et hold, som mange af trænerkollegerne i divisionen nævner, når de bliver bedt op at komme med et bud på et hold, der kan stå overfor en god sæson i CampoBet 3. Division.

I bestræbelserne på det har man i løbet af ugen forstærket truppen med 20-årige Ruben Minerba fra B.93. Den 19-årige forsvars- og midtbanespiller blev i januar hentet ind på en lejeaftale, men aftalen er nu gjort permanent. 

Hos BK Frem har man også kunnet præsentere en ny ansat, da 36-årige Amalie Bremer er blevet ny direktør i traditionsklubben fra Valby.

Hende kan man læse meget mere om her.

Amalie Bremer har sat sig i spidsen for en klub, der har fået en lidt blandet start på sæsonen. For godt nok vandt man 3-2 i CampoBet 3. Division-premieren mod Sundby Boldklub, men det blev så  fulgt op af et noget skuffende pokalexit i midtugen efter nederlag ude mod Ledøje-Smørum Fodbold fra Danmarksserien.

Der fløjtes op på Frederiksberg mellem FA 2000 - BK Frem lørdag klokken 14:00.

Jens Andersen