Optakt: Odder jagter første point på Amager
.jpg)
Den måske største turneringskamp i klubbens historie.
Sådan ridsede Sundby-træner Thomas Karabulut det op før klubbens første kamp i CampoBet 3. Division-sæsonen, hvor amagerkanerne var på besøg hos BK Frem i Valby.
Point blev det dog ikke til, selvom Sundby kæmpede godt for sagen. Frem trak sig sejrrigt ud af den kamp med 3-2.
Nu gælder det sæsonens første hjemmekamp, og i løbet af ugen har Sundby forstærket sig med den tidligere Ishøj-spiller Hamid El Idrissi, som man forventer sig store ting af på Amager.
Gæsterne fra Odder tabte også 3-2 i deres første kamp i sæsonen, da de på hjemmebane måtte se Næsby Boldklub tage alle tre point i en ellers tæt affære.
Odder var en stor positiv overraskelse i den seneste sæson, hvor det flotte spil også kastede så gode resultater af sig, at jyderne endte på en fornem fjerdeplads.
Hjemmeholdet må da også betragtes som favoritter i dette opgør, der fløjtes op lørdag klokken 14:00.
