Steffen Højer: Målet er Superligaen
.jpg)
AaBs nye cheftræner hedder Steffen Højer.
Det meddelte klubben i en pressemeddelelse tirsdag morgen.
"Vi er overbeviste om at have fået tilføjet endnu en vigtig brik i bestræbelserne på at få AaB tilbage, hvor vi mener, vi hører til, lyder det blandt andet fra AaBs administrerrende direkter, Michael Tuxen Boll.
En målsætning, som Steffen Højer ikke overraskende deler:
"Målet for en nedrykker vil altid være at blive oprykker, men vi er ydmyge over for rækkens øvrige hold og har respekt for vores situation, men det er klart, at det er vores ambition at få skabt det rette fundament, den rigtige udvikling og de nødvendige præstationer og resultater, der kan bringe os derhen, hvor vi alle ønsker det."
Første skridt i retning af Superligaen skal tages fredag aften, hvor AaB tager imod Hobro IK, hjemme på Aalborg Portland Park.
AaB har fået en skidt start på fodboldlivet i Betinia Liga, hvor de første to spillerunder blot har kastet et enkelt point af sig, og presset er derfor til at tage at føle på i Steffen Højers cheftræner-debut:
"Vi har et ungt hold, som har brug for støtte – ikke mindst fra fansene – og jeg håber, vi kommer til at mærke dette allerede i hjemmekampen på fredag, lyder det fra Steffen Højer.
Kampen mellem AaB og Hobro IK fløjtes i gang klokken 19.00.