Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Betinia Liga
LigaManager dækker dansk fodbold

Steffen Højer bliver AaBs nye cheftræner

PR-foto: AaB
7/29/2025 8:27

Brikkerne begynder at falde på plads i AaB.

I sidste uge præsenterede nordjyderne John Møller, som klubbens nye sportschef.

Og tirsdag morgen meddelte AaB så i en pressemeddelelse, at Steffen Højer bliver klubbens nye cheftræner:

"Udover sine fodboldfaglige kompetencer, så deler Steffen vores værdier, ligesom han er i harmoni med vores overordnede strategi om at skabe resultater i sammenhæng med et stærkt bidrag fra AaB Akademiet," udtaler AaBs administrerende direktør, Michael Tuxen Boll.

"Som person indeholder Steffen både vinderinstinkt og ordentlighed, og vi er overbeviste om at have fået tilføjet endnu en vigtig brik i bestræbelserne på at få AaB tilbage, hvor vi mener, vi hører til."

Tidligere på sommeren, og efter seks år hos DBU, fratrådte Steffen Højer jobbet som Danmarks U21-landsholdstræner, som den 52-årige viborgenser førte til frem til kvartfinalerne ved U21-EM.

Begrundelsen var, at han savnede være træner for et klubhold, hvor han kunne have det daglige ansvar:

"Jeg er meget stolt over nu at være cheftræner for AaB, og jeg glæder mig meget til hverdagen på Hornevej og gensynet og kampene på Aalborg Portland Park, hvorfra jeg har gode minder, og hvor vi forhåbentligt sammen kan få skabt endnu flere mindeværdige oplevelser," lyder det fra Steffen Højer til AaBs hjemmeside.

Som spiller repræsenterede Steffen Højer AaB i årene 1996 til 1999, hvor det blev til 26 mål i 96 kampe.

De fleste forbinder dog Steffen Højer med sæsonerne i barndomsklubben Viborg FF, hvor han både startede og sluttede sin spillerkarriere. I alt blev det ifølge transfermarkt.com til 31 mål og 12 assist i 90 kampe for Viborg, der også som træner har været omdrejningspunkt for Steffen Højer.

Faktisk har han, udover jobbet til U21-landstræner, indtil nu ikke arbejdet andre steder end i barndomsklubben.

Her nåede Steffen Højer til gengæld at arbejde som alt lige fra akademichef og cheftræner til sportsdirektør.

Steffen Højers aftale med AaB løber frem til sommeren 2028.  

Første kamp som cheftræner for AaB bliver på fredag, hvor Superliga-nedrykkerne tager imod Betinia LIGAs nuværende bundprop, Hobro IK, der netop har mistet deres træner.

Det kan du læse mere om HER!

Jakob Genz