Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: VSK-træner debuterer i Thisted

Bold
CampoBet 2. Div
15/8/2025 21:50

Thisted FC kunne ikke have ønsket sig en bedre start på sæsonen, end de har givet sig selv. To sejre af to mulige i CampoBet 2. division. Plus videre i DBU Pokalen. Seneste nederlag dateres efterhånden til 18. maj. Det var dog ikke engang efter cheftræner Daniel Kristensens egen mening 100 procent fortjent, at man sejrede i lokalbraget mod Skive IK.

Så Thisted FC er bevidste om, at der stadig skal arbejdes hårdt, men foreløbig kan man glæde sig over, at man er startet lige så godt, som man er sluttet. Det er VSK ikke. De fik ørerne voldsomt i maskinen i Roskilde i sidste uge. Det blev samtidig cheftræner Jens Gjesings sidste kamp.

Han har takket ja til et tilbud fra Hobro, så for første gang i syv år skal en ny cheftræner lede VSK-gutterne ud. Han hedder indtil videre Mads Post. Og han skal forsøge at gøre noget, ingen jysk klub har gjort siden 15. september sidste år.

Her tabte Thisted på hjemmebane mod Aarhus Fremad. Siden har de tabt tre hjemmekampe. Alle til hold fra Sjælland. Så kan de pønse lidt på dén i VSK-bussen, når de drager tværs hen over Jylland. Klubbernes seneste møde var i pokalturneringen i 2021, hvor VSK vandt på hjemmebane med 3-2.

Der er kampstart på Sparekassen Thy Arena lørdag kl. 15:00 – se odds på kampen her.

Jacob Hansen