Optakt: AB tager imod såret Helsingør-hold

Der er god grund til at tidligt til ABs første hjemmekamp i denne sæson. Klubben fejrer nemlig ikke bare én men to ting, og det gør de med gratis kolde fadøl til de første 100 fremmødte fans. Det er samarbejdet med Carlsberg Danmark, som markeres samt AB Forevers 30-års jubilæum.
AB havde også noget at fejre i ugens løb, da det blev til videre adgang i Oddset Pokalen. Det blev til en sikker sejr på 3-1 over FC Rudersdal, hvorved man endelig fik skudt sæsonen i gang.
Den opmærksomme læser af LigaManager vil huske, at sæson-premieren i lørdags skyllede væk i en monsun-regn på Ishøj Stadion. Tirsdag fik AB-gutterne endelig lov at røre stængerne, og det skal de igen fredag aften mod FC Helsingør.
Sidstnævnte har måttet stikke to skuffelser i lommen i løbet af den forgangne uge. At tabe 1-0 til Lyngby i Oddset Pokalen var forventeligt. Men at tabe 4-0 på hjemmebane i sæsonpremieren mod Skive IK var en voldsom lussing. Siden øretæven har man føjet to spillere til truppen.
Det er Daniel Issa Amstrup, der kommer til fra OB. Så langt har Mikka Heller ikke rejst, idet han skifter Fremad Amager ud med FC Helsingør. Det er to unge gutter på hhv. 19 og 20, der træder ind i på holdet. I marts i år spillede de to klubber 3-3 i Helsingør, hvor AB smed en pauseføring på 3-1.
Deres første møde i sæsonen fandt sted i Gladsaxe Idrætspark, pånær en uge for nøjagtig 12 måneder siden. Dét opgør vandt AB med 2-0 i en duel, hvor gæsterne blev reduceret til 10 mand ved stillingen 0-0.
Der er kampstart fredag kl. 19.00 – se odds på opgøret her
