Matej Delac efter historisk sejr: Det, vi har gang i, virker

Da Horsens fredag aften vandt 0-2 over AaB på Aalborg Portland Park, var det lidt af et statement.
I hvert fald, hvis man spørger gæsternes målmand, Matej Delac:
"Hvis du vinder over et hold som AaB på udebane, så er det statement og stærkt signal til alle andre hold."
"Sæsonen er kun lige gået i gang, der er lang vej endnu, og vi kommer helt sikkert også til at spille dårlige kampe og møde modgang, men lige nu er gode. Det, vi har gang i, virker," lød det fra en begejstret Matej Delac efter kampen.
Her var der ikke overraskende liv og glade dage i Horsens' omklædningsrum. Matej Delac og co. dansede rundt til lyden af dance-hittet "Vamos a la Playa", mens de udstødte det ene primalskrig efter det andet.
For Matej Delac var sejren dog mere end tre point og et statement. Det var også hans første sejr på Aalborg Portland Park nogensinde. Men ikke nok med. Mødet med AaB var også den 32-årige kroats kamp nummer 200 for Den Gule Fare:
"200 kampe og endnu et clean sheet, ja, det kunne ikke være en bedre dag for mig. Jeg synes, jeg står en fin kamp, hvor jeg tager det, der kommer, men det er ikke meget. For mine holdkammerater var igen fantastiske," sluttede Matej Delac.
Før kampen opererede Matej Delac med en tre clean sheets og en redningprocent på 88,9 procent, hvilket gjorde ham til Betinia LIGAs bedste målmand. Det er Matej Delac stadig. Nu med fire clean sheets og en redningsprocent på 90.
Med sejren er Horsens nu oppe på 11 point for fem kampe, hvilket i skrivende stund rækker til en førsteplads i Betinia LIGA.
Kolding IF kan dog spille sig selv på toppen af landets næstbedste fodboldrække, hvis holdet lørdag eftermiddag vinder over Superliga-nedrykkerne fra Lyngby.
