Hård pokalmodstand for 3. Div-klubberne

Tirsdag aften klokken 18:00 spilles den sidste kamp i første runde af pokalturneringen, hvor flere hold fra CampoBet 3. Divsion allerede har klaret sig videre.
Næsby Boldklub, der har åbnet sæsonen med lutter sejre, tager hjemme i Odense mod AC Horsens fra Betinia Liga 1. Division.
Selvtilliden er høj i det fynske, omend man godt ved, at man står overfor en hård opgave.
“Det er en modstander fra en anden hylde, der har et lidt andet setup og som træner mere, end vi gør. Så vi må formode, at vi får kamp til stregen. Men kan vi drille dem lidt, så gør vi gerne det,” siger cheftræner Nicolai Wollenberg.
Skulle fynboerne spille sig videre til næste runde, så bliver modstanderen endnu hårdere, da vinderen af Næsby - Horsens skal møde Viborg FF fra Superligaen.
Lodtrækningen til 2 .runde af pokalturneringen har også artet sig lidt hårdt for flere andre af klubberne i CampoBet 3. Division. Nordjyske Vejgaard tager hjemme imod Esbjerg fB fra Betinia Liga 1. Division, mens der er lagt op til lidt af et brag i Holbæk, hvor Ishøj IF fra CampoBet 2. Divison kommer på besøg.
Herunder kan lodtrækningen til 2. runde af pokalturneringen nærstuderes.
Næsby BK (3D)/AC Horsens (1D) vs. Viborg FF (SL)
Skive IK (2D) vs. Kolding IF (1D)
Odder IGF (3D) vs. IF Lyseng (D3)
Vejgaard BK (D3) vs. Esbjerg fB (1D)
FC Horsens (S1) vs. VSK Aarhus (D2)
Vejgaard BK (3D) vs. Esbjerg fB (1D)
Majrup GU (S1) vs. Thisted FC (D2)
GVI (DS) vs. Brønshøj BK (3D)
Gørslev IF (DS) vs. FC Roskilde (2D)
Holbæk B&I (3D) vs. Ishøj IF (2D)
Sundby BK (3D) vs. Vanløse IF (3D)
AB (2D) vs. B.93 (1D)
FC Nakskov (SS) vs.HIK (2D)
FA 2000 (3D) vs. Hvidovre IF (1D)
