Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
3F Superliga

FCK-angriber: Vil gøre forskel for Vejle!

AI Unsplash
7/8/2025 11:54

Efter at have fået sit gennembrud i 3F Superligaen med 29 kampe for de danske mestre i den seneste sæson, ser Amin Chiakha nu frem til næste skridt i karrieren – og det går via Nørreskoven. Den unge angriber er ankommet til Vejle Boldklub på en lejeaftale for resten af sæsonen, og han er klar til at gribe chancen:

"Jeg var i en situation i F.C. København, hvor udsigten til at få de nødvendige spilleminutter, som min udvikling kræver, så vanskelig ud. Derfor er Vejle Boldklub en god mulighed for mig nu. I Vejle kan jeg fortsætte i 3F Superliga, og jeg kommer ind på et hold, som spiller en form for fodbold, hvor mine kompetencer kommer godt i spil. Jeg glæder mig til at komme i gang og håber at hjælpe VB med at overleve i 3F Superliga, ligesom jeg gerne vil fortsætte min spillemæssige udvikling ved at gøre det godt for klubben," siger Amin Chiakha til Vejles hjemmeside.

Vejle har været flittige på transfermarkedet denne sommer, og den unge lejesvend skal giver trænerteamet endnu bedre muligheder for de rødblusede bider sig fast i den bedste række.

Chiakha begyndte sin fodboldrejse i Sundby Boldklub og blev tidligt en del af F.C. Københavns akademi. Nu er han klar til nye udfordringer i Vejle.

Sportsdirektør Mikkel Hemmersam ser lejeaftalen med Chiakha som et vigtigt skridt i forhold til at styrke truppen:

"Det har været et mål for os at udvide mulighederne for trænerteamet omkring angriberpositionen. Med Amin Chiakha får vi en type ind, der dels har noget tyngde i forhold til vores ageren i feltet, men som også har nogle gode relationelle færdigheder, som gør ham nyttig i opbygningsspillet," siger Mikkel Hemmersam.

Søren Sorgenfri