Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
CampoBet 2. Div

Vendsyssel sikrer tre point i overtiden mod HIK

Mads Kristensen Vendsyssel FF
4/8/2025 13:42

Hvad budgetter angår, arbejder Vendsyssel FF og HIK ikke i samme liga, men det er ikke budgetterne, som spiller kampen. Og sidstnævnte var kun få sekunder fra at hive et overraskende point med hjem fra den lange tur til Hjørring.

763 tilskuere på Nord Energi Arena fik en kamp, hvor de ambitiøse nedrykkere havde vanskeligt ved at få sat sit præg på kampen. I stedet leveredes ”en rodet kamp med meget langsommeligt spil”.

”Vi spillede en rigtig god kamp,” fortæller HIK-træner Daniel Simacon til LigaManager, ”vi får skabt de chancer, der egentlig skal til for at vinde sådan en kamp. I lange perioder har vi ret god kontrol over kampen.

"Først hen mod slutningen af kampen fik Vendsyssel tilkæmpet sig et overtag, og så svigter vores koncentration i et splitsekund. Det kostede,” tilføjer Simacon med reference til sejrsmålet, som Lasse Steffensen satte ind for hjemmeholdet i sidste minut.

”Det var en bitter pille at sluge, men vi kan tage rigtigt meget positivt med hjem. Det pointerede jeg også overfor gutterne efter kampen. I spillet både med og uden bolden leverer vi tæt på en toppræstation. Vi havde bare ikke de marginaler med os, som man skal have for at tage point et sted som Hjørring,” slutter en trods alt fortrøstningsfuld HIK-boss, der skuer frem mod tirsdagens pokalkamp.

Slutstilling: Vendsyssel FF - HIK 1-0

Vendsyssel FFs næste opgave i CampoBet 2. division står på udebane mod Brabrand IF. HIK tager fredag mod Næstved hjemme.

Jacob Hansen