Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Vendsyssel har førsteplads at forsvare mod Skive

Stadion
CampoBet 2. Div
14/8/2025 20:10

Takket være en sen scoring af Mostafa Maarouf overtog Vendsyssel FF førstepladsen i CampoBet 2. division efter anden runde. Scoringen blev sat ind fire minutter før tid i udesejren over Brabrand IF. En sejr, der aldrig var i fare, da de ambitiøse gæster dominerende det meste af kampen.

Dermed har Vendsyssel FF åbnet sæsonen med maksimumpoint og lagt sig, hvor de gerne vil ligge. Til oprykning. At scoringen fra Maarouf var afgørende for førstepladsen skyldes, at Thisted FC også kan fremvise seks point for de første to runder.

Det er således målforskellen, der sender vendelboerne i top. Og det var sidstnævntes modstandere fredag aften, som Thisted FC nedlagde. Eller i hvert fald besejrede, for Skive IK-træner Anders Jensen var stolt af sit hold i nederlagets stund.

”Jeg kan ikke sætte en finger på indsatsen. Drengene spiller en fremragende kamp. Vi kan vel ret beset være foran med fire mål efter 20 minutter. Vi fik skabt dét, der skal til for at vinde en 2. divisionskamp. Der var ingen, der slog op i banen, selvom vi kommer bagud 2-0.

”De her kampe vil komme. Men det er betryggende, at vi i vores spil er så afklarede og at vi er så dygtige til at sætte tingene op. I dag mangler bare noget skarphed”, lød det efter nederlaget, som i øvrigt var sæsonens første, overfor SIK TV.

De to klubber har ikke stået overfor hinanden siden 2021, men Skive IK håber at genoptage en solid historik. De er uden nederlag i fem kampe mod Vendsyssel FF. De tabte heller ingen af deres seneste fire besøg i Nordjylland.

Der er kampstart på Nord Energi Arena fredag kl. 19:00 – se odds på kampen her.

Jacob Hansen