Optakt: Ishøj og AB genoptager regnvejrskamp

Den 2. august skulle Ishøj IF og AB have åbnet sæsonen i CampoBet 2. division mod hinanden hos førstnævnte. Kampen nåede også at blive sat igen, men kort efter at stadionuret rundede 13 minutter var dommer Niclas Gomes nødt til at blæse den af. Sjældent har en monsunregn af den mængde lagt sig over Ishøj midt i fodboldkamp.
Denne onsdag aften genoptages duellen og den genoptages fra det øjeblik, den blev stoppet. Og starter altså ikke forfra, selvom stillingen er 0-0. Så kom ikke for sent til 1. halvleg på Solar Solutions Stadium i aften. Så når du nemlig ikke at se ret meget.
Siden de første gang skulle møde hinanden, har Ishøj spillet 1-1 hos Fremad Amager og tabt 2-1 hjemme i lørdags mod FC Roskilde. AB har tabt og vundet 2-1. Først mod FC Helsingør, siden mod Brabrand IF. Hos AB indgår Noah Engell igen i truppen, hvilket træner Joey Gudjonsson ikke klager over.
Hos Ishøj IF måtte forsvarsstyrmanden Joseph Kinful i lørdags lade sig skifte ud. En anden forsvarsspiller, Bastian Kruse, trak rundt med et trælår. Senest meldinger fra vestegnen lyder dog, at begge bliver klar til duellen mod AB.
Gør de det, står de overfor O’Vonte Mullings, der på ABs hjemmeside ser frem til kampen.
”Det er spændende, om vi endelig kan få afsluttet kampen. Jeg beder til, at det bliver godt vejr. Mest glæder jeg mig til at spille endnu en kamp og håber, vi kan få point og skubbe os lidt opad i tabellen. De første kampe er altid svære, men med den trup af gode drenge, vi har, og med den tilgang og tro på det, vi laver, så skal det nok gå”.
Kickoff er kl. 18:30 og der er gratis adgang til kampen samt løfter om pænt vejr. Se odds på kampen her.
Formodede startopstillinger:
Ishøj IF: Mohammad Hassan – Frederik Munck – Carl Andersen – Bastian Kruse – Kristoffer Andersen – Essam Salamoun – Tobias Pedersen – Josef Moussa – Matin Alatassi – Mohamed Azaquoun
AB: Benediktsson – Koudelka – Dal Hende – Grening – Jonasson – Immersen – Vesterholm – Brund – Lindgaard – Ibsen - Mullings
