Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Hurtigt overblik: Nyt tophold og isoleret bundprop

Logo Kolding IF
Betinia Liga
11/8/2025 14:06

4. spillerunde af Betinia LIGA bød på flere overraskelser. Især i toppen af tabellen.

For imens Kolding IF levede op til favoritværdigheden ude mod Esbjerg, hvor koldingenserne vandt 0-2, fik hverken Hillerød eller Lyngby noget ud af weekendens kampe.

Således tabte de to hold, der før 4. runde ellers toppede tabellen, til henholdsvis oprykkerne fra Aarhus Fremad og Hvidovre IF.

Dermed er Kolding IF Betinia LIGAs nye tophold med ni point på kontoen.

Det er nu blot et enkelt point mere end AC Horsens, der, ligesom Kolding IF, lukrerede på Hillerød og Lyngbys nederlag i den forgangne weekend.

I lørdags vandt AC Horsens vandt således 2-0 over bundproppen Middelfart hjemme på Nordstern Arena. Begge mål blev sat ind Sebastian Pingel, der dermed sparker sig op på en delt førsteplads på topscorerlisten i Betinia LIGA.

Her finder vi også Aarhus Fremads Kasper Andersen, der scorede hattrick i sit holds sejr over Hillerød.

Men tilbage til Nordstern Arena.

AC Horsens Pingel-sejr over Middelfart betyder nemlig, at de vestfynske oprykkere fortsat ligger sidst i landets næstbedste fodboldrække. Således er Middelfart fortsat blot noteret for et enkelt point ud af 12 mulige.

Du kan se den aktuelle stilling i Betinia LIGA lige HER. Næste spillerunde finder sted fredag og lørdag i denne uge.

Jakob Genz