Fremad Amager og Ishøj i ny remis

For anden gang på tre dage fik Fremad Amager og Ishøj IF udstillet, hvor jævnbyrdige de er. Oven på 1-1 i ordinær spilletid i pokalkampen tirsdag aften, sluttede det med samme cifre fredag aften i Sundby Idrætspark i CampoBet 2. division.
Dermed måtte hjemmeholdet for tredje gang i træk, og trods massivt chanceovertag, gå fra banen uden sejr mod Ishøj IF. Det var hjemmeholdet der satte tempoet og dominerende i kampens indledende fase. Efter 10 minutter havde Jeppe Simonsen et forsøg på stangen, efter Mads-Emil Langberg havde forlænget Daniel Mortensens lange indkast. Også Mads Julø havde et godt forsøg, der kunne have fortjent en bedre skæbne i hjemmepublikummet øjne.
De skulle dog ikke vente så længe på forløsningen, som gjorde sit indtil fire minutter før pausen. Otto Dupont slog et skarpt indlæg, som fandt Egzon Zeqiri, der steg til vejrs og headede bolden i netmaskerne til pauseføring. Ishøjs eneste chance i første halvleg var et frispark lige uden for feltet, men afslutningen blev ufarlig.
I anden halvleg satte Fremad Amager pres på for at øge føringen og det var nær ved 10 minutter efter pausen. Egzon Zeqiri fandt Daniel Simonsen, der afsluttede skarpt. Desværre for hjemmeholdet var det endnu engang stangen og ikke netmaskerne, der blev ramt.
I skyndingen udnyttede Ishøj IF en kontra og bragte balance i tingene. Josef Moussa stod for udligningen fra en spids vinkel.
Der var flere gode chancer i Fremad-drengene. Otto Dupont bragte Egzon Zeqiri i position til et hovedstød, der kunne have fortjent en bedre skæbne. Senere havde Dupont selv et forsøg, som krævede en god reaktion fra Ishøj-keeperen.
Zeqiri fik en mulighed mere, da sidste sæsons store Fremad-profil Christoffer Boateng sendte ham alene igennem. endnu engang reddede Ishøjs velspillende målmand. Men hjemmeholdets trofaste fans var uden tvivl glade for i det mindste at se ”Boa” tilbage på grønsværen.
Det blev til lidt mere end et kvarter for topscoreren, mens det blev til sæsonens første point for både Fremad Amager og Ishøj IF.
Slutstilling: Fremad Amager – Ishøj 1-1 (1-0)
Mål: 1-0 Egzon Zeqiri (41.), 1-1 Josef Moussa (57.)
