Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
3F Superliga

FCMs nye stjerne: Vi skal blive dygtigere

AI Unsplash
12/8/2025 9:56

Selvom resultatet skuffede, var der alligevel et lyspunkt for FC Midtjylland i søndagens 3-3-kamp mod FC Fredericia: Debut til den kroatiske landsholdsspiller Martin Erlić.

Den 27-årige midterforsvarer, som tidligere på måneden blev hentet i italienske Bologna og har skrevet kontrakt frem til 2030, fik sine første minutter i FCM-trøjen foran hjemmepublikummet på MCH Arena.

Torsdag skal FCM igen i ilden denne gang mod Fredriksstad.

Erlić, der har ti A-landskampe for Kroatien og solid erfaring fra Serie A, glædede sig over debuten og mødet med sin nye hjemmebane:

"At gå på banen for første gang i en ny klub giver altid en særlig fornemmelse. I dag (i går, red.) handlede det om at finde rytmen med holdkammeraterne og mærke opbakningen fra tribunerne. Fansene gav mig en varm velkomst, og det satte jeg stor pris på. Jeg kan mærke, at det her er det rigtige sted for mig," sagde Erlić efter kampen ifølge fcm.dk.

Han ser samtidig frem til at bidrage med sin erfaring og være med til at løfte holdet.

"Der er stor kvalitet i truppen, men der er også ting vi skal arbejde videre med og blive dygtigere til. Jeg vil bruge min erfaring og arbejde hårdt for, at vi som hold hele tiden rykker os."

Søren Sorgenfri