Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

'CV' roser Jørgensens offensive kvaliteter

3F Superliga
1/8/2025 10:49

AGF har skrevet en lejeaftale med købsoption med den 25-årige offensive midtbanespiller Sebastian Jørgensen, der kommer til klubben fra Malmö FF og tiltræder med det samme.

Jørgensen fik sit gennembrud i Silkeborg IF, hvor han nåede 129 kampe med 32 mål og 24 assists, før han i 2023 skiftede til svenske Malmö FF. Her var han med til at vinde to mesterskaber og pokalturneringen, og senest har han været udlejet til IFK Norrköping, hvor han leverede seks mål og to assists i foråret.

Nu vender han tilbage til 3F Superligaen med ambitioner og sult:

"Jeg kommer hjem til Danmark og til AGF for at vise, at jeg stadig har et højt niveau og kan gøre en forskel, og jeg ser frem til møde tilhængerne og til at komme i gang med den nye sæson," siger Sebastian Jørgensen, der får trøje nummer 8 og allerede deltager i sommeropstartens sidste uge frem mod søndagens sæsonpremiere mod Sønderjyske.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen ser frem til at få Jørgensen ind i truppen:

"Sebastian er en spiller med stærke offensive kvaliteter, som han har vist i alle sine klubber med mål og assist, og mange husker ham nok stadig for at være en central del af Silkeborgs flotte bronze-sæson, hvor Sebastian leverede mål og oplæg på stribe."

AGF’s nye cheftræner får dermed en teknisk dygtig forstærkning med både Superliga- og international erfaring.