Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
3F Superliga
LigaManager dækker dansk fodbold

Analyse: FCM skal være næste offer i Hibs' uventede optur

AI Unsplash
7/31/2025 15:30

Det siger sig selv, at både Hibs og FCM går på banen i aften for at vinde; det er ligesom det, som fodbold handler om ikke sandt.

Men Hibs ville normalt gå til en modstander som FCM en smule afventende. Skotterne har aldrig været i et gruppespil før og har mere end en gang skuffet gevaldigt. De kommer ikke til at spille med frygt i aften. De ved, at de skal satse hele butikken for at gå videre og kan gøre det uden frygt. Modstanderen i næste runde er norske Fredrikstad, som alt andet lige er en noget lettere modstander at få på tærsklen til EL-gruppespillet end den modstander, som vil vente i næste kvalrunde af Conference League. Det bliver nemlig efter alt at dømme serbiske Partizan Beograd. En noget mere skarp modstander. Det handler derfor for skotterne om at række ud efter guldet i stedet for at være bange for at tabe.

Sådan kan Hibs’ indstilling ifølge Edinburgh-aviserne opsummeres. Optimismen er voldsom efter en forrygende og sjældent set optur for Hibs.

Da David Gray overtog Hibs som cheftræner i slutningen stod klubben på kanten af afgrund, krise og alt muligt andet langt fra Europas rampelys.

Efter en elendig efterårssæson lå holdet faretruende tæt på nedrykningsstregen, og troen på projektet var tyndslidt både blandt fans og i truppen. Det lignede endnu en jammerlig sæson for Edinburghs grønblusede, der har hjemme på Easter Road.

Men med en klar plan, taktisk disciplin og fornyet energi formåede Gray at vende billedet – og skabe en af de mest bemærkelsesværdige forvandlinger i nyere skotsk fodbold.

Gray praktiserer en moderne 3-5-2-formation med fokus på fleksibilitet og intensitet. Hans Hibs-hold er organiseret og kompakt defensivt, men kan samtidig dominere i både boldbesiddelse og omstillinger. De tre midterforsvarere giver stabilitet bagtil, mens wingbackerne og midtbanen tillader taktisk variation – og hurtigt skifte mellem lav blok og højt pres.

Samtidig har Gray insisteret på et kollektivt ansvar. Han har ikke forsøgt at ombygge holdet på ny, men snarere fået det bedste ud af de eksisterende spillere. Med klare roller og enkle instruktioner har han genskabt selvtillid og struktur - det kunne ses på resultaterne.

I løbet af vinteren og foråret satte Hibs en imponerende stime sammen på hele 17 ubesejrede kampe i træk. Holdet gled op gennem tabellen og sikrede sig en stærk 3. plads i den skotske liga samt kvalifikation til europæisk fodbold. Det blev et comeback, som få havde forudset.

David Gray fremstår i dag som en af Skotlands mest lovende unge trænere. Med en klar filosofi, stærk kommunikation og taktisk overblik har han ikke blot reddet en sæson – men skabt fundamentet for en ny æra på Easter Road. En ære som de vil sælge sig selv dyrt for at tilskrive næste kapitel.

Søren Sorgenfri