Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
CampoBet 2. Div
LigaManager dækker dansk fodbold

AB sælger angriber til ligakonkurrent

Foto: Jacob Hansen
7/31/2025 9:24

Akademisk Boldklub A/S er nået til enighed om en aftale, der sender angriber Christian Wagner permanent til Thisted FC.

Det melder klubben selv ud i en pressemeddelse.

“Wagner vil blive savnet i vores omklædningsrum, men det er kun rimeligt, at han får lov til at fortsætte det flotte forår han havde hos Thisted FC. Vi har stor konkurrence på de forreste pladser, og fast spilletid er vigtig for en ung talentfuld angriber,” siger cheftræner Joey Gudjonsson om salget.

22-årige Christian Wagner nåede at spille 42 kampe for AB, hvor han scorede otte mål og lavede tre assists.

”Vi havde en god samtale med Christian i denne off-season og blev enige om, at han havde brug for mere spilletid for at kunne tage de næste skridt i sin karriere,” siger sportsdirektør Jen Chang.

”Christian havde bedt om at træne med Thisted i opstarten, og vi mente, at det ville være et godt match, da han tidligere har haft succes der. Vi ønsker Christian alt det bedste og takker ham for hans hårde arbejde og dedikerede træningsindsats, mens han var hos os.”

Wagner startede sin ungdomskarriere på AaB’s Akademi, før han skrev under med AB i juli 2023.

“Vil gerne sige tak for en masse fede aftener på Gladsaxe Stadion. Det har været en fornøjelse at spille foran AB’s fans, som altid bakker op om klubben. Jeg ønsker AB og spillertruppen held og lykke til den kommende sæson,” siger Christian Wagner.

En spiller ud, en anden ind. Dagen før salget, hentede AB nemlig Jonathan Mathys til klubben fra B.93.

21-årige Mathys har underskrevet en to-årig kontrakt, der gælder indtil juni 2027, fortæller AB.

“Jonathan er en spændende ung angriber som vi løbende har fuldt de sidste par år. Han passer godt ind i den måde vi ønsker at spille fodbold på, og hans person kommer til at passe rigtig godt i vores omklædningsrum. Jeg glæder mig meget til at arbejde med ham”, udtaler cheftræner Joey Gudjonsson.

Mathys har spillet 20 kampe og scoret tre mål for BK Frem gennem 2024/2025-sæsonen, efter han kom til klubben på leje fra B.93. Han har også scoret to mål i 17 kampe for B.93 gennem 2023/2024-sæsonen i den næstbedste række.

- “Vi havde ikke planlagt at tilføje flere angribere i sommeren, men grundet noget skader i opstarten har vi været lavt besat på antallet af angribere. Jonathan er en spiller, vi kender godt, og som vi føler passer godt ind i måden, vi spiller på. Det gav mening at tage ham ind for at tilføje noget dybde og konkurrence til vores gruppe af angribere”, siger sportsdirektør Jen Chang.

Mathys startede sin ungdomskarriere på FC Nordsjællands akademi, før han skiftede til B.93′ akademi. Han har scoret 48 mål i 55 kampe for U19-holdet hos B.93.

“Jeg er utrolig stolt over at have skrevet kontrakt med AB og jeg glæder mig vildt meget til at spille foran AB’s fans for denne historiske klub. Jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan på Gladsaxe Stadion og håber at jeg sammen med den her mega fede trup, kan bidrage til klubbens målsætninger for de kommende sæsoner”, udtaler den unge angriber.

Jacob Hansen