Silkeborg skuffede fælt i europæisk nedtur

Silkeborg blev most af Børndby i 3F Superligaens premiere. Derfor skulle der tankes selvtillid og point onsdag aften i Conference League kvalen mod Akureyri, men der var ikke meget at komme efter mod islændingene.
1-1 sluttede det før returen i det nordlige island.
De undertippede islændinge var bedst i en første halvleg, hvor Silkeborg rodede rundt med usammenhængende spil, men ufortjent tog føring via et flot spark fra Callum McCowatt. Det lå i luften, at de danske favoritter ville komme med mere efter pausen for at sætte skabet på plads. Og Silkeborg startede klart bedst med tråd i spillet, brede og ideer. Jesper Matsson var tæt på at krølle 2-0 hjem, men efterhånden som halvlegen gik på hæld, så faldt Silkeborgs niveau ganske dramatisk.
Gæsterne fik således en friløber på noget så simpelt som et langt udspark fra egen målmand, hvor Silkeborgs stoppere snorksov. Det var ikke uden grund, at Kent Nielsens røst kunne høres over hele stadion flere gange i løbet af de sidste 45 minutter, men hans spillere tog åbenbart ikke advarslerne alvorligt. Dybt inde i overtiden scorede Hallgrimur Steingrimsson et flot mål i det lange hjørne. Han var kampen ud et underholdende og teknisk skarpt indslag, og målet rakte til 1-1.
Et skuffende nederlag ikke kun for Silkeborg, men også for dansk fodbold som helhed. Der skal samles point til den europæiske rangliste, og opper de rødblusede sig ikke, så kan det europæiske eventyr meget vel slutte i næste uge.