Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Taranis og Roskilde knuser VSK Aarhus

Arman Taranis fc roskilde
CampoBet 2. Div
12/8/2025 8:02

Arman Taranis gjorde lørdag eftermiddag Roskilde Idrætspark til sin egen personlige legeplads. Nedrykkerne leverede sæsonens hidtil største sejr i CampoBet 2. division. VSK blev sendt hjem til Aarhus med en snitter på 5-0 i bagagen.

Grundstenen lagde Emil Nielsen, da han scorede kampens eneste mål før pausen. At det blev ved 1-0 i 1. halvleg var den eneste finger, der kunne sættes på hjemmeholdets lørdags-kamp. Spilovertaget var massivt, VSK besøgte ikke FC Roskildes fest før 32 minutter inde i kampen.

Chancerne var til stede, men der blev sløset lige vel meget i afgørende sekvenser. Og så tog Taranis fat. Han leverede allerede halvlegens flotteste detalje før pausen. Efter 57 minutter scorede han kampens flotteste mål. Et fornemt, følt spark fra venstre side sejlede smukt i nettet til 2-0. Herfra var Taranis ustoppelig.

Roskilde dominerer VSK (foto: Jacob Hansen)

Han scorede sit andet, lækre, mål efter 67 minutter, og senest dér var VSK Aarhus definitivt knockoutet. Hattricket blev en kendsgerning, da Taranis på smuk vis afsluttede et angreb den konstant meget aktive Emil Nielsen havde indledt.

Tre ”dåser”, som hovedpersonen selv udtrykte det efter kampen til LigaManagers udsendte, og så var det fyraften. Hvor overlegen sejren var, afspejles også i det faktum, at VSKs første skud indenfor rammen kom efter 87 minutter. Seks minutter senere lukkede Marius Uhd festen. FC Roskilde er på tavlen.

Slutstilling: FC Roskilde – VSK Aarhus 5-0 (1-0)

Mål: 1-0 Emil Nielsen (39.), 2-0 Arman Taranis (57.), 3-0 Arman Taranis (67.), 4-0 Arman Taranis (84.), Marius Uhd (93.)

Jacob Hansen